En oolong te er en mellemting mellem grøn og sort te. Sort te fermenteres (iltes), hvorved den skifter farve og bliver mere mat og blød i smagen. Iltningsprocessen og resultatet er den samme, som når man skærer et æble igennem og lader det ligge. Når det ønskede resultat opnås, standses fermenteringen med høj varme. Enten ved at dampe eller riste bladene.
Vores ”Milky Oolong” er en ”Jade Oolong” - det vil sige at den kun er fermenteret ganske lidt (ca. 5% af en fuldfermenteret te). Dermed bebeholder den karakter af en grøn te, men får en anelse af det bløde og søde fra en sort te.
”Milky Oolong” har som navnet antyder, en let cremet smag og er et stort hit specielt i det sydlige Kina. Traditionelt dampede man bladene i mælk - i dag tilføre man, af hensyn til holdbarheden, den cremede smag efter teen er færdigbehandlet